Benyt dig af en generator til kreative designvirksomheder
Når du skal vælge et navn til din designvirksomhed, er der helt klart nogle forventninger til, at dit navn er gennemført. Det forventes, at du er en kreativ sjæl, og derfor bør dit navn også bære præg af dette. Det kan så naturligvis være lidt lettere sagt end gjort, for det besværliggør processen en del. Udover at det skal være fængende og unikt, skal du selvfølgelig også sørge for, at dit navn henvender sig til din målgruppe og efterlever alle kunstens regler!
Men hvordan gør man det? I denne artikel giver vi dig en oversigt over potentielle navne til kreative designvirksomheder, og hvis du vil have mere hjælp, kan du benytte dig af vores navnegenerator til kreative designvirksomheder.
Hvad må man kalde sin virksomhed?
Generelt set er der frit valg på alle hylder, når du skal navngive din virksomhed. Der er ingen krav om sprog, ja faktisk ikke engang et krav om, at navnet skal give mening. Men der er dog et par enkelte hovedregler. Du må gerne bruge dit navn eller din beliggenhed, men kun hvis det gør navnet “unikt nok” til, at det kan bruges. Du kan eksempelvis godt kalde det for “Copenhagen Design Studio”, men du kan ikke kalde dit firma for “Copenhagen”. Du kan også kalde det for “Pernille Larsens Design” – men kun hvis du hedder Pernille Larsen.
Derudover skal du sørge for, at dit virksomhedsnavn ikke allerede er i brug. Dette kan nemlig volde mange folk problemer i ny og næ. Særligt, fordi man måske har gået med tankerne om et firmanavn og nu har fundet frem til en håndfuld, som man selv synes er fantastiske . Og når man så prøver at registrere sin virksomhed, finder man ud af, at der allerede er nogen, der har tænkt på navnet før dig. Det er en skuffelse og kan tage pusten fra enhver. Dog kan man forhindre dette ved at bruge vores navnegenerator til kreative designvirksomheder, som tjekker op på disse ting.
5 vigtige huskeregler
De fem vigtigste regler, når du skal vælge et nyt, kreativt virksomhedsnavn er: Navnet må ikke allerede være optaget. Navnet skal indeholde selskabsbetegnelsen. Navnet må ikke være vildledende, og du må ikke bruge andres varemærker. Derudover skal du selvfølgelig også oplyse dit virksomhedsnavn til CVR-registret.
Som nævnt ovenfor er der ikke som sådan nogle faste regler. Derfor skal ovenstående regler mere ses som retningslinjer. Her er det vigtigt at sige, at det er dig, der har ansvaret for at reglerne overholdes. Og skulle der på et tidspunkt komme en juridisk sag, er det altså dig, der skal bevise, at navnet ikke kan misforstås – og det kan ofte blive meget svært. Her kan vi blot henvise til en vis kamp mellem en stor restaurantkæde vs. en lille lokal restaurant for nogle få år siden.
20 unikke virksomhedsnavne til kreative designvirksomheder
- Linear Designs
- KreaKompagniet
- Den Digitale Tegnestue
- Sunrise Productions
- Graphic HQ
- GrafikHjørnet
- ReBrand
- Digital Style
- Kreativ Kontakt
- Designværkstedet
- Designministeriet
- Reklameboksen
- Elite Designs
- Logofabrikken
- OneStopGraphic
- Pro Branding
- ViSUel
- BilligeDesigns
- Bæredygtig Branding
- DesignKonsortiet
De bedste eksisterende virksomhedsnavne
- AP Møller – Mærsk
- Danske Bank
- ISS
- United Shipping & Trading Company
- Novo Nordisk
- Wrist Group
- Carlsberg
- DONG Energy
- Arla Foods
- Danish Crown
- DSV
- Vestas Wind Systems
- Nykredit
- DLG
- Coop Danmark
- Danfoss
- Nordea Bank Danmark
- Skandinavisk Holding
- TDC
- Statoil Refining Denmark
Forskellige typer virksomhedsnavne og deres indflydelse
Når du skal have et navn til din designvirksomhed, er det vigtigt, at kunderne med det samme kan regne ud, hvad du laver – eller i hvert fald som minimum kan spore sig ind på det. Det kan du gøre på et par forskellige måder. Du kan f.eks. direkte skrive det i firmanavnet. Nogle eksempler kunne være “Unique Logos” eller “Elite Interiørdesign”. Men du kan også gøre det lidt mere indirekte.
Og her skal du lægge hjernen lidt i blød og tænke på “hvordan ser kunderne min virksomhed og mit arbejde?” De ser dig måske som en kreativ person, der sidder på en tegnestue, i et studie, eller de ser måske, at arbejdsprocessen involverer en masse skitser. Det kan give dig navne som før nævnt “Copenhagen Design Studio” eller “Logosketch”.
Du kan også kigge på materialerne, du bruger i din virksomhed. Hvis du bruger blyanter, så indeholder de grafit, og du kan derfor kalde firmaet for “Graphite Studios”. Her er vi dog ude i 3. led af “logikken”, og her kan det begynde at blive svært for kunderne at følge din tankegang.
Når du tænker på et navn, så kan du med fordel spørge et par venner til råds for at se, om det nu også kun er dig, der kan se logikken. Dette kan spare dig for en masse tvivl på længere sigt. Det gode ved at bruge vores navnegenerator til kreative designvirksomheder er, at den er programmeret til at vise dig forslag, der har den perfekte balance mellem de ovenstående niveauer!
Engelsk eller dansk?
Spørgsmålet om, hvorvidt ens virksomhedsnavn skal være engelsk eller dansk, har i årevis voldt mange iværksættere gevaldige hovedpiner. På den ene side er engelsk ofte mere trendy og kortfattet, og vi bruger jo mange engelske ord i dagligdagen.
På den anden side kan man også komme til at fremmedgøre sig ved at bruge et engelsk navn, og her vil et dansk navn kunne skabe lidt mere personlighed. Om du bør bruge et engelsk eller dansk navn, vil som udgangspunkt kunne komme til at afhænge af:
- Virksomhedens virke
- Virksomhedens placering
- Behov for personlig relation
Virksomhedens virke
Det, du beskæftiger dig med, har en direkte påvirkning på dit firmanavn, og også om det er bedst at bruge et dansk eller et engelsk navn. Hvis du arbejder med kreative ting, kan det være en god idé at bruge engelsk, da det virker dynamisk og moderne. Hvis du arbejder med noget mere konservativt, så kan det være en god idé at holde sig til dansk. Eksempelvis vil man sjældent finde en maskinstation, der hedder “Agricultural Assistance”.
Virksomhedens placering
Generelt set er det sådan, at jo større en by du ligger i, jo mere udbredt vil engelsk være. Det kommer sig ganske simpelt af, at der typisk er en større procentdel af engelsktalende personer, jo større byen er. Der er eksempelvis væsentligt flere engelsktalende personer i København end i Vejle.
Det kan føles mærkeligt, hvis man holder til i en mindre by og vælger et navn, der virker stort og bombastisk på engelsk, så sørg for at have dette in mente. Du skal også tage højde for, om du har planer om at flytte i fremtiden. Hvis du har planer om at åbne et kontor i København, giver det måske ikke så meget mening at kalde dit firma for “Odense designhus”.
Personlig relation
Som tidligere nævnt har et engelsk navn en tendens til at distancere sig lidt mere fra kunden. Og i nogle brancher er det helt okay og måske endda at foretrække. “Østerbro Legal” er eksempelvis ikke et problem, og det er “Copenhagen Designs” heller ikke. Men forestil dig, hvis din lokale bedemand hed “Silkeborg Funeral Services”. Her vil de nok få problemer med at få kunderne til at føle sig velkomne.
Der er ikke noget rigtigt og forkert her, men du bør overveje graden af personlighed i dit firma nøje, når du vurderer, om du skal lire navnet af på dansk eller engelsk.
5 gode råd for valg af virksomhedsnavn
Vi giver dig nu fem gode råd, så du kan komme tættere på målet om at skabe det mest fantastiske virksomhedsnavn til dit nye eventyr.
1. Nemt at huske
Når du skal vælge et kreativt virksomhedsnavn, er det vigtigt, at dit virksomhedsnavn har en vis mindeværdi for både dig, dine investorer og dine kunder. Folk er langt mere tilbøjelige til at lægge penge i en virksomhed, hvis de på forhånd allerede kender virksomheden. Det er en helt almindelig reklamestrategi – og så er det fuldstændig gratis!
Du bør derfor altid vælge et navn, som er muligt at udtale, og som er muligt at huske. Dette kan du gøre enten via vores liste ovenfor eller via vores navnegenerator til kreative designvirksomheder.
2. Hold det simpelt
I tråd med ovenstående argument er det enormt vigtigt, at dit virksomhedsnavn er simpelt. Det hjælper potentielle kunder og investorer med at huske dit virksomhedsnavn. Samtidig giver det dig også mulighed for at markedsføre langt mere effektivt.
Det er bedst, hvis folk ikke skal bruge et leksikon for at forstå, hvad dit virksomhedsnavn betyder, og hvad du tilbyder til dine kunder og dine investorer. Et eksempel på et simpelt virksomhedsnavn med succes er ”Danske Bank”. Det er netop en bankvirksomhed, der har lokation i Danmark. Det er simpelt, mindeværdigt, og de har styrtende med penge.
3. Fortæl din historie
Især hos de mindre virksomheder er det en sjov gimmick, hvis dit virksomhedsnavn ikke bare er grebet ud af den blå luft. Det kan være, at navnet fortæller en historie om virksomhedens tilbliven. Det kan være, at din far havde en virksomhed, som du gerne vil mindes, og derfor vælger et navn, der lægger sig op ad dette. Eller hvis din virksomhed er et familieforetagende, så kan du passende bruge dit familienavn eller ”og søn” for at fortælle dine kunder, hvad din forretningsmodel er.
4. Kundepleje
Et godt råd, når du skal vælge dit virksomhedsnavn, er naturligvis, at du har styr på, hvad dit kundesegment er. Det hjælper ikke noget, at du appellerer til det ældre kundesegment fra Hvidovre, hvis din virksomhed udelukkende handler med Wakeboards i Varde.
Ved at kere for dit kundesegment sikrer du din virksomheds overlevelse, blomstring og fortsatte virke. Derudover sikrer du, at din virksomhed ikke efterfølgende bliver anklaget for vildledende markedsføring, eller at du reklamerer for de forkerte produkter og derved bliver slæbt i retten.
5. Unikt
Det sidste og absolut vigtigste råd, som vores navnegenerator til kreative designvirksomheder kan hjælpe dig med, er at skabe et helt unikt navn. Det er nemlig vigtigt at skabe sig ud fra mængden, og det gør man bedst ved at være unik.