Find det fedeste navn med vores generator til klubnavne
Overvejer du at starte en ny klub, eller har du måske allerede gjort det? Så ved du sikkert, hvor vanskeligt det kan være at komme på det helt rigtige navn. I denne artikel giver vi dig en dybdegående guide til, hvordan du registrerer et klubnavn, og hvordan du kan bruge vores generator til klubnavne til at finde det helt perfekte navn til lige netop din sociale klub.
Hvad kan man kalde sin klub?
Du har sikkert allerede nedskrevet en meget lang liste med potentielle klubnavne, som du nu er i færd med at sortere i. Det er der i sig selv ikke noget forkert i. Det er altid en god idé at kunne vælge klubnavn ud fra et stort bagkatalog, så du altid kan være sikker på, at dit klubnavn har lige præcis de karakteristika, som du er på udkig efter. Men er der egentlig nogle regler for, hvad man har lov til at kalde sin klub?
Det korte svar er nej. Der findes ingen nedskrevne regler for, hvilket navn man må eller ikke må give sin klub. Det er derfor helt og aldeles op til dig, hvad du ønsker at kalde din klub. Der er dog visse faldgruber, som du helst skal undgå, hvis du ønsker at din klub skal tiltrække mange medlemmer.
Dette kunne for eksempelvis være at være associeret med voldelige organisationer, kriminelle organisationer eller lignende. Derfor vil vi bestemt anbefale dig, at du tager et godt kig på din liste over potentielle navne, som du har udvalgt eller genereret via vores generator til klubnavne, og så frasorterer de navne, der kan associeres med ulovlige aktiviteter.
20 unikke klubnavne
- Hundene fra Herning
- Storby Eventyrene
- Spyfluerne
- Sofakartoflerne
- Vi bager, i smager
- Brum Brum klubben
- De sorte diamanter
- Kongerne på fortet
- F.C. Ølmave
- Drikkekompagniet
- F.C. Klaphat
- Spielbergs Venner
- Gåsehud
- Blomsterne og fotografierne
- En dag i Toulouse
- De franske snegle
- Hængeøre og Hundehår
- Et garnnøgle om dagen
- M.C. Puck
- Trukket Svin.
20 andre idéer til klubnavne
- Hansens venner
- Svineentusiasterne
- Smørrennedres Boldklub
- Vi der klipper let
- En pind om dagen
- Alt der kører på to hjul
- Politimesterens Venner
- Sangrågerne
- Vild med strik
- Forfatterforeningen uden succes
- Romantikkens læseklub
- Togforeningen
- Logen for rottefangere
- Frøer, snegle og en masse andet fransk
- Rejseholdet
- Rollator foreningen
- Hundeejernes pusterum
- Baby med slag i
- Løbeklubben for de utilpassede
- Badelauget
De bedste klubnavne, der allerede eksisterer
- Aarhus Motor Klub
- Brøndby Support
- Motionscykelklubben Baghjulet
- Garn10 Strikkeklub
- Bodils Læseklub
- Støtteforeningen for Ungdomshuset Walker
- Tingløkkeklubben
- Nyborg Hundeklub
- Klubben for Små Selskabshunde
- Dansk Retriever Klub
- Biografklub Danmark
- Odense Filmklub for børn og unge
- Musikklubben TPHU
- Musikklubben Elværket
- PRIVATEN Odenses hyggeligste madklub
- Sporsløjfen
- Axis Mundi
- Aarhus Fotografiske Amatørklub
- Foto-kartellet
- L23-Klubben
Forskellige typer klubnavne og deres indflydelse
Uanset om du bruger en generator til klubnavne eller ej, så er et klubnavn enhver klubs absolut vigtigste markedsføringsværktøj. Derfor skal man tænke sig grundigt om, inden man giver sin klub et navn, der måske ikke helt matcher det, som klubben står for. Det bedste, man kan gøre, er at undersøge, hvad andre klubber indenfor lignende områder kalder sig. På denne måde ender man ikke med at skille sig alt for uheldigt ud og dermed afskrække potentielle nye medlemmer grundet et utiltalende navn.
Ovenfor har vi lige vist, hvilke navne du kan give din klub eller forening, og hvilke der allerede er i brug i dag. Fællesnævneren for mange danske klubnavne er, at deres placering indgår i selve navnet. Derfor vil det klart være en fordel at inkludere dette i dit kommende klubnavn.
Når dette så er sagt, så er der også mere specifikke krav til et klubnavn. Det hele afhænger nemlig af, hvilken type af klub du har. Hvis der er tale om en joke-klub, så kan du sagtens vælge et lidt mere humoristisk navn, end du eksempelvis vil kunne, hvis der er tale om en strikkeklub.
Det hele afhænger af, hvilke typer medlemmer du ønsker skal være en del af din klub. Hvis du henvender dig til et mere modent publikum, og ønsker at de skal tilmelde sig din klub, så skal du vælge et seriøst klubnavn. Hvis du derimod henvender dig til et yngre publikum, så kan du godt slække lidt på seriøsiteten.
Dernæst er det selvfølgelig vigtigt, hvad I kommer til at foretage jer i den pågældende klub. Skal I spise mad eller spille fodbold? Skal I strikke eller skrive noveller? Det hele spiller en vigtig rolle. Nedenfor har vi samlet en lille oversigt over de forskellige typer klubber, og hvad man skal være opmærksom på.
Fodboldklubber
Hvis du skal navngive en ny fodboldklub, så har det noget at sige, hvilket niveau du håber, at din fodboldklub skal nå. Hvis i spiller serie-5 og primært fokuserer på øllene i pausen, så kan du roligt vælge et lidt mere løst navn. Hvis du derimod håber på, at jeres hold kan spille sig op i de lidt sjovere rækker, så bliver du nødt til at vælge et mere seriøst navn. Langt de fleste danske fodboldklubber anvender bynavn + ”boldklub”. Er der tale om en støtteforening til en fodboldklub, så kalder langt de fleste sig simpelthen bare fodboldklubbens navn + support.
Madklubber
Madklubber er generelt en kende mere uformelle, og der vil sjældent være mange tusinder medlemmer i en enkelt madklub. Derfor appellerer en madklub typisk til et mindre publikum, hvor tonen godt kan være uhøjtidelig. Det samme gælder for klubnavnet, da det i sagens natur går ud på at hygge sig og spise noget god mad sammen.
Fotoklubber
I en fotoklub deler man sine produktioner og har mulighed for at få fremkaldt sine fotos. Derfor kan der godt være mange medlemmer, hvilket betyder, at klubnavnet er nødt til at være mere seriøst. Rigtigt mange fotoklubber i Danmark samarbejder med de lokale fotostudier, og derfor kunne det være en fordel at lande et samarbejde med et fotostudie, og dernæst inkludere deres navn i jeres klubnavn.
Mange har valgt denne metode, hvilket er grunden til, at mange fotoklubber ofte har lokale navne eller deler dem helt med det lokale fotostudie – blot med ordet ”fotoklub” tilføjet. Der findes dog også ungdomsskoler og aftenskoler, der har fotoklubber, og her vil de ofte anvende navnet på den pågældende skole.
Strikkeklubber
Strikkeklubber er, ligesom madklubber, ret uformelle. Man kan selvfølgelig sagtens være mange om at dele strikkeopskrifter med hinanden, men grundlæggende set kan man kun være et begrænset antal mennesker om at strikke sammen. Derfor har mange strikkeklubber lidt mere humoristiske navne. Det kan dog ikke anbefales at være decideret vulgær i klubnavnet, da det typiske medlem af en strikkeklub oftest vil være mere moden, end de for eksempel vil være i en madklub.
Drikkeklubber
Drikkeklubber handler om nydelse. Medlemstallet kan her godt være større end madklubberne, da en bar sagtens kan håndtere et stort antal mennesker. Drikkeklubber taler desuden ofte til et yngre publikum, der er på udkig efter at møde andre at dele deres interesse for drinks eller øl med. Klubnavnene vil her ofte være relativt humoristiske i tonen og behøver ikke være lokalt forankret – på samme måde som en fodboldklub eksempelvis kunne være det.
Løbeklubber
Løbeklubber er, ligesom fodboldklubber, lokale foretagender. Derfor gælder de samme retningslinjer for løbeklubber, som der gør for fodboldklubber. Det skal gerne være et seriøst navn, der kan appellere til et stort publikum, idet løbeklubber ligeledes ønsker sig så mange medlemmer som muligt. En generator til klubnavne vil igen her kunne hjælpe dig med at finde et navn, der både er originalt og ikke mindst attraktivt for potentielt nye medlemmer.
Skriveklubber
I en skriveklub kan man godt være mange medlemmer, men oftest er der kun tale om en lille gruppe, der mødes og giver hinanden feedback. Men ligesom med fotoklubben skal man her være påpasselig med at være alt for løssluppen med hensyn til klubnavnet. De fleste ønsker nemlig konstruktiv feedback på deres skrivearbejde, og derfor skal klubnavnet ikke lægge op til, at det hele er temmeligt useriøst – medmindre der selvfølgelig er tale om en joke-workshop.
Arkitektklubber
Arkitektklubber henvender sig typisk til højtuddannede med en interesse i meget tekniske specifikationer på bygningsværker. Derfor giver det god mening, at man holder navnet indenfor selve arkitektemnet. Man kan dog godt tilføje lidt sjov i sit klubnavn, da de fleste gerne vil hygge sig, samtidig med at de tager på tur og kigger på flot arkitektur.
Hundeklubber
Hundeklubber henvender sig som udgangspunkt til alle aldre og alle køn, men der er dog en stor overvægt af kvinder i 30-60 års alderen. Derfor skal navnet naturligvis reflektere dette. Derudover bør man tage højde for, at mange hundeklubber appellerer til bestemte hunderacer, hvilket betyder, at der nemt kan være et højt medlemstal. Derfor skal navnet også være informerende snarere end inviterende. De fleste hundeklubber anvender derfor blot hundens race + klub.
Motorklubber
Klubber for motor interesserede appellerer typisk til mænd, og der bliver tit hygget, mere end der bliver kørt. Derfor har mange motorklubber uhøjtidelige klubnavne, der indbyder til både hygge og sjov snarere end seriøsitet.
5 gode råd til valg af klubnavn
Det er ekstremt vigtigt for din klubs markedsføring, at du får valgt det helt perfekte navn. Derfor bør du for så vidt muligt undgå de mange faldgruber, som allerede er omtalt ovenfor. Som det også fremgår ovenfor, er det også forskelligt, hvad man kan kalde en klub – alt efter hvad formålet med klubben er. Men dette betyder dog ikke, at der ikke er nogle generelle tommelfingerregler, som du kan følge for at få mest ud af dit klubnavn. Under alle omstændigheder vil det være en rigtig god idé at vælge en generator til klubnavne som det første skridt. Dette skyldes nemlig, at en generator til klubnavne vil fungere som et fantastisk indledende skridt til at skabe en liste over potentielle kandidater.
1. Overvej at bruge din klubs placering i navnet
Mange klubber i Danmark gør brug af deres placering i deres klubnavn. Dette er en god idé, da man som nyt medlem lynhurtigt kan spore sig ind på, hvor klubben ligger i landet. Derudover hjælper det nye medlemmer med at huske navnet, da det er lettere at huske bynavne end helt nyopfundne navne.
2. Vær opmærksom på, hvilket interessefelt din klub appellerer til
Som sektionen ovenfor forhåbentligt har påvist, så er der stor forskel på en hundeklub og en fodboldklub. Dette skal naturligvis afspejle sig i dit klubnavn, så dine nye klubmedlemmer med det samme ved, hvilken type klub de tegner medlemskab i.
3. Hvad forventer dine medlemmer?
Det er vigtigt at sætte dig ind i dine medlemmers tanker og idéer, når du stifter en ny klub. Dette bør derfor afspejle sig i både klubbens formål, men såmænd også i klubbens navn. Og for at tiltrække nye medlemmer skal du ligeledes sørge for, at dit klubnavn klart og tydeligt fortæller, hvad formålet med klubben rent faktisk er.
4. Find et navn, som folk kan huske
Markedsføringen af din nye klub begynder med navnet. Det er derfor altafgørende, at de potentielle klubmedlemmer finder dit klubnavn interessant og kan nikke genkendende til dine overvejelser med klubnavnet, da klubben blev stiftet. Ellers vil din klub blot forsvinde i mængden af mange andre klubber. Her vil en navnegenerator ligeledes være super handy at bruge, da du her finder masser af inspiration til interessante og passende klubnavne.
5. Tag et kig på andre lignende klubber
På samme måde som med alle andre forretningshenseender er det vigtigt at kende dine konkurrenter. Du bliver derfor nødt til at vælge et navn, der både minder om dine konkurrenters, men som samtidig også skiller sig ud.