Navnegenerator til Webshops

Indtast et søgeord og klik dig frem til et enestående navn på din webshop. Med vores navnegenerator til e-handel får du tiptop idéer!

1. Vælg E-Handelsbutiksnavne-Søgeord

Indtast “E-Handel” eller lignende ord i søgefeltet i navnegeneratoren.

2. Få E-Handelsbutiksnavne-Idéer

Lad AI-generatoren generere hundredvis af idéer. Tilpas med filtrering efter ordstruktur, stil og navnelængde.

3. Vælg E-Handelsbutiksnavne

Udvælg gode bud på navne og gem dem. Se, om domænet er ledigt – hvis ja, har du måske fundet dit butiksnavn!

Sådan bruger du vores navnegenerator til webshops

Skal du starte en webshop, men ved du ikke helt, hvor du skal begynde? Bare rolig! I denne artikel får du gode råd til at finde et perfekt navn, og du får tips til, hvordan du får bygget en webshop i verdensklasse!

  • E-Kiosken

Dette er et oplagt navn til en webshop, hvor du sælger de småting, som folk lige står og mangler. Dette kan være alt lige fra tandpasta til toiletpapir. Navnet signalerer, at det er let og bekvemt at handle hos dig, og hvis du får lavet en aftale om hurtig fragt og levering med din udbyder, så kan navnet her virkelig tage kegler!

  • PlanterOnline

Danskerne er vilde med planter. Og trenden fortsætter helt ned til de unge, der i højere og højere grad ønsker at udsmykke deres hjem med vores grønne venner. Så hvorfor ikke udnytte tendensen og få sat skub i din egen forretning?

  • Beautylicious

Kosmetik og skønhedsprodukter har længe været go-to produkter når det kommer til webshops. Der er her tale om produkter der hverken fylder eller vejer meget. Derudover er de ofte relativt dyre (i hvert fald i forhold til deres størrelse), så de er perfekte varer til enhver webshop!

  • Fashionista Copenhagen

Tøj var nok en af de første ting, danskerne for alvor tog til sig, da internetshopping blev en ting. Særligt herrerne shopper i høj grad tøj online – og med god grund. Har du nogensinde set en mand blive slæbt rundt i et shoppingcenter af kæresten? Det er for nogen ikke en fornøjelig proces.

  • Nem Sundhed

Sundhed fylder mere og mere hos danskerne i dag. Det kan være alt fra kosttilskud til naturlige produkter. Vi går mere og mere op i, hvad vi kommer i – og på – vores krop. Igen er dette også en trend, der især ses hos unge mennesker, hvor man hellere end gerne vil betale lidt ekstra for at få et ordentligt produkt og en sund livsstil.

  • Beautyportalen

Endnu et forslag til et navn til en beauty-webshop. Dette navn favner en lille smule bredere, idet man har brugt ordet “portalen”, hvilket signalerer, at man kan have mange forskellige produkter. Hvor ‘beauty’ indikerer, at der er tale om high-end produkter, så kan du med dette navn også tilbyde rabatprodukter – som ofte er en kæmpe bestsellere!

  • OnlineOutlet

Danskerne elsker et godt tilbud. Faktisk så meget, at butikkerne bruger millioner af kroner hver eneste måned på at markedsføre slagtilbud. Og med ‘outlet’ i navnet, så appellerer du direkte til den del af hjernen, der bare sidder og hungrer efter et godt tilbud.

  • SocialClothing

I takt med at socialpolitiske ting fylder mere og mere hos os danskere, og der er kommet mere fokus på modebranchen og dens knap så fashionable sider, så kunne det være en god idé at vælge et navn, der signalerer, at du i hvert fald skiller dig positivt ud fra flokken ved kun at sælge ansvarligt producerede produkter.

  • Klimashoppen

Man skal umiddelbart have levet under en sten på havets bund, hvis man ikke har lagt mærke til, at der bliver diskuteret mere og mere klima i dag. Særligt blandt unge mennesker er dette et emne, der står dem meget nært. Overvej derfor at starte en webshop med klimavenlige produkter, da den med garanti vil få hurtig medvind.

  • KidsNTweens

Hvis du kender nogen med børn, eller du selv har børn, så vil du nok allerede være klar over, at børnetøj er dyrt – meget dyrt. Særligt fordi det ikke holder længe. Det bliver slidt op af leg på legepladsen, og ungerne gror ud af det nærmest hurtigere, end det kan bestilles hjem. Derfor leder forældre altid efter gode steder at købe tøj til billige penge.

  • Shoez4u

Sko er én af de ting, der er gode at købe på nettet – og derfor gode for dig at sælge. Dette skyldes, at man kan stole på størrelserne. Hvor tøj ofte kan have et andet “cut”, end man er vant til, så er du med sko langt mere sikker på, at en str. 39 rent faktisk er en str. 39.

  • LuxFashion

Igen et godt navn til en tøjforretning. Her spiller du igen på det mere eksklusive. Dette stiller selvfølgelig krav til dit varelager, men navnet er oplagt, til dem der ønsker en lidt mere eksklusiv oplevelse.

  • Skincare Online

Hudproblemer er et af de hyppigst forekommende problemer blandt unge mennesker, og samtidig et af de problemer, der fylder mest i hverdagen. Derfor søger mange folk produkter, der kan hjælpe dem med deres hudproblemer. Uanset om der er tale om akne, fedtet hud eller noget helt tredje, så vil du med garanti få mange besøgende til din webshop, hvis du sælger hudprodukter.

  • NordicSun

Hvis der er noget danskerne (og resten af verden) elsker, så er det, når noget er nordisk. Det er ligegyldigt, om det er indretning, mad eller design. Første del af dette navn indikerer selvfølgelig det nordiske, hvorimod ‘Sun’ kan dække over mange ting. Det kan derfor være oplagt at sælge solbriller, men ‘Sun’ kan også blot være et generisk ord, som du udskifter med noget andet.

  • HjemOnline

Vi bruger mange penge på at gøre vores hjem pæne og fine. Så hvorfor ikke udnytte dette og sørge for at betjene de mange danskere, der hver eneste måned handler ind til deres boliger?

  • Sportsshopen

I 2020 var over 800.000 danskere tilmeldt i et fitnesscenter. Det er rigtigt mange mennesker. Og det betyder også, at der er mange løbesko, der bliver slidte i løbet af året. Hvis du gerne vil have en tilbagevendende strøm af kunder, så er det et oplagt valg at betjene dette segment.

  • Fitnessbutikken

Hvor det andet navn måske primært klinger hos dem, der dyrker sport, hvad enten det er fodbold, håndbold, løb mv., så er dette navn mere gearet imod dem, der dyrker vægttræning. Der kan dog selvfølgelig være en overlapning, hvilket betyder, at du kan sælge begge dele.

  • Planteriget

Dette navn er godt, fordi det har to betydninger. Du kan både sælge plantebaserede ting til hjemmet – bambusskåle, bivokspapir osv. – men du kan også udnytte den trend, der er i tiden i dag, hvor flere og flere bestiller planter til at udsmykke og dekorere deres hjem.

  • SkøntHjem

Her har du et perfekt navn, hvis du vil starte en webshop med boligindretning som tema. Navnet er kort, nemt at huske og let at forstå.

  • PlusSizeMe
    Her er et godt navn til butikken, der sælger tøj i lidt større størrelser. Her kan du placere dig centralt i en niche, hvor folk leder efter nogle størrelser, som de måske ikke kan finde i andre butikker.

De 3 mest populære webshopkategorier

Er du i tvivl om, hvad du skal sælge? Der er mange forskellige muligheder, du kan prøve kræfter med, men der er dog tre kategorier, der gang på gang skinner igennem, og som du bør overveje at starte ud med. Fordelen er, at der er mange, der køber indenfor disse kategorier, men ulempen er naturligvis, at dette også medfører høj konkurrence.

Du har dog en fordel, idet markedet allerede eksisterer, men det betyder dog ikke, at det er en automatisk genvej til succes. Du er stadig nødt til at bringe noget unikt og godt til bordet, ligesom du er nødt til at sørge for at give kunderne god service hver eneste gang. For at finde nogle unikke navne kan du med fordel bruge en god navnegenerator til webshops. 

Tøj, Sko & Accessories

Denne kategori er klart den mest populære kategori indenfor e-handel. Faktisk er det sådan, at omkring 15 % af alle danskere køber tøj, sko og accessories på nettet, hvilket giver dig en kæmpe målgruppe at målrette dine produkter imod.

Og det er ikke, fordi det er småpenge, der bliver handlet for her. Faktisk står disse tre kategorier samlet set for næsten 15 % af det samlede online forbrug!

For at få det bedste udbytte af denne kategori er du dog nødt til at se på, om du kan få nogle gode forsyningskæder. Jo bedre aftaler du kan lande med dine leverandører, jo billigere kan du sælge dit tøj og opnå en god profit.

En anden taktik er at have nogle brands, der “trækker folk til” – lidt ligesom når Bilka har smør på tilbud til 5 kroner. De ved godt, de mister penge på smør, men så ved de til gengæld, at de sælger en masse andre ting til de handlende. 

Så overvej at inkludere nogle store brands i dit sortiment, og supplér eventuelt med nogle produkter fra din egen produktion, eller i hvert fald nogle, hvor du har en høj profitmargin.

Bolig, Have og Planter

Som nævnt tidligere er der rigtig mange, der er begyndt at gå op i planter og boligindretning. Og allerede nu er det et felt, hvor hver 20. dansker køber på nettet, og i alt står sektoren for næsten en tiendedel af alt online forbrug. 

Der er god grund til at tro, at denne kategori stadig træder sine barnesko, da grønne interiører stadig får mere og mere opmærksomhed. Så hvis du gerne vil være med på bølgen, så er det en god idé at komme i gang allerede nu. På denne måde vil det også være lettere at slå dit navn fast på markedet, inden markedet bliver alt for overfyldt.

Personlig Pleje og kosmetik

En klassiker blandt webshops. Cirka 7 % af danskerne handler på nettet, når de skal købe plejeartikler og kosmetik. Og selvom dette er blandt de laveste tal i top 3, så husk dog på, at produkterne du sælger er fantastiske til en webshop. De er små, hvilket betyder at du kan reducere dine lagerudgifter. De vejer heller ikke meget, hvilket sparer dig penge på fragt. Og så er der generelt set en høj profitmargin.

En anden fordel er, at disse varer typisk bliver revet væk i forbindelse med højtider såsom valentinsdag, juleaften, mors og fars dag, og selvfølgelig på folks fødselsdage. Det betyder, at der er en høj markedsvolumen, og at du kan forvente et par “boosts” i løbet af året.

Sådan får du succes med din webshop

På nuværende tidspunkt ved du nogenlunde hvilken kategori du skal vælge. Du har næsten navnet på plads. Hvad kan gå galt? Desværre kan der stadig gå mange ting galt. Der er flere faldgruber ved at have en webshop, end folk måske tror.

Småt er godt

Jo mindre dine varer er, jo mindre fylder de på lageret. Dette betyder, at du sparer både penge og plads og dermed kan have flere varer på hylderne. Vær også opmærksom på andre ting såsom holdbarhed. En T-shirt kan eksempelvis holde sig væsentligt længere end økologisk juice. Så hvis du er usikker på, hvor populær en vare er, så hav den i en relativ lav beholdning, så du ikke ender med at skulle smide et helt lager ud.

Sådan bruger du en navnegenerator til webshops

Har du besluttet dig for at bruge en navnegenerator til webshops, men ved du ikke helt, hvor du skal begynde? Bare rolig. Vi viser dig vejen.

Indtast dine idéer i en navnegenerator

Start med at skrive nogle forskellige idéer ned. Det gode ved en navnegenerator til webshops er, at den er hurtig at bruge, så du behøver ikke være så selektiv. Bare indtast nogle forskellige ord, og prøv dig frem. 

Indtast de 20 bedste navne

En navnegenerator til webbutikker fungerer ved at præsentere dig for en række forskellige navne på en liste. Det er en god idé at tage de 20 bedste og skrive dem ned. Læg mærke til, at vi ikke siger “20 gode”, for måske er der ikke 20 gode. Men tag de 20 BEDSTE. Husk, at det handler om at få inspiration.

Forfin navnene

Nu har du fået en række navne ud af navnegeneratoren. Så handler det om at forfine resultaterne. Spørg familie og venner om, hvad de synes om forslagene. Sørg for, at det er kort og nemt at huske, og at det er nemt at udtale. Og vær tålmodig. Efter et stykke tid vil det perfekte navn komme til dig!

Ofte stillede spørgsmål (OSS)

Med en navnegenerator til webshops kan du hurtigt få masser af inspiration til nye navne, hvis du er helt på bar bund.

Det er en god idé at koble dit navn sammen med det, du tilbyder. Prøv at skrive nogle varekategorier ind i navnegeneratoren, og se hvilke resultater du får.

Forfatter

Victor Jove

Victor Jove

Victor er en indholdsforfatter med over 5 års erfaring. Han har skrevet artikler om en bred vifte af emner, herunder virksomhedsnavne, SaaS og andre.

Vis alle indlæg fra

We use cookies to offer you our service. By using this site, you agree to our: Se vores cookie politik