Skal du starte egen perlevirksomhed? Fedt – det skal nok blive godt! Et vigtigt skridt på rejsen mod at blive en succesfuld virksomhedsejer er at finde et stærkt navn. Det er nemlig sådan du skaber den allerførste forbindelse til dine fremtidige kunder …
Navnet er alt
Du synes måske, vi overdriver? Så se med her, hvor vi uddyber vigtigheden af et godt navn. Det gælder nemlig både din identitet, dit brand og din kommunikation med omverdenen.
Din firmaidentitet
Først og fremmest er navnet med til at give din perlevirksomhed en identitet. Personnavne er stærkt forbundet med identitetsfølelsen. Vi kender alle til den der klassekammerat, som var træls – og det navn bryder vi os i hvert fald ikke om længere!
På samme måde har dit virksomhedsnavn meget at sige, når det gælder dit firmas identitet. Det er dét, der kendetegner din perlevirksomhed – sådan bliver du genkendt, omtalt og husket på. At vælge et navn, som du GERNE vil erindres for, er derfor et vigtigt skridt på vejen til at skabe et stærkt image til din virksomhed.
Branding gennem navnet
Brandingen består kort fortalt af fire dele: navn, logo, visuel identitet og brand. Disse fire elementer hænger tæt sammen, men de udspringer alle fra navnet:
- Dit navn vil ofte være med til at skabe dit logo (tænk bare på Apple og deres æblelogo)
- Netop fordi navn og logo kobles sammen, så er det også nemt at se koblingen til den visuelle identitet (de former, farver og billeder du bruger). Her er De Grønne Hvidevarer et godt eksempel, fordi farven i navnet gengives i logoet og på hjemmesiden
- Brandingen sker igennem alle ovenstående elementer, der tilsammen skaber en virksomhedsidentitet
Ved at vælge det helt perfekte navn, vil du således skabe en positiv lavine, der alt i alt vil ende med en virksom branding. Den formidler det korrekte budskab til dine fremtidige kunder.
Da navnet har så stor betydning, kan det være en god idé med et grundigt forarbejde. Vi er heldigvis navneeksperter, så vi hjælper din perlevirksomhed sikkert i mål med det bedst mulige navn til netop DIN virksomhed.
Førstehåndsindtrykket
Sidst men ikke mindst, så husk at navnet ofte fungerer som førstehåndsindtryk for dine nye kunder. Uanset om de kigger på en butiksfacade eller klikker sig ind på din hjemmeside, så bliver de mødt at et navn.
Associationer og medbetydninger
En ting er, hvad dit navn betyder og indeholder – en anden er, hvilken betydning der pålægges navnet. Et ord eller navn vil ofte have andre betydninger. Måske betyder de noget andet på et andet sprog.
Tænk for eksempel på DONG (nu Ørsted), der skiftede navn fra Dansk Olie og NaturGas (forkortet til DONG). Vi skal ikke komme nærmere ind på årsagen til navneskiftet – men måske det hang sammen med, at de kom i britiske hænder. “Dong” har nemlig en uønsket betydning på engelsk slang …
Et smil på læben
Frem for betydninger (som du ikke ønsker) kan du satse på at give dine kunder et smil på læben med et navn, der gør dem glade. Garnbutikken Hobbii har for eksempel valgt en sjov stavemåde, der gør navnet lidt humoristisk og ganske unikt.
Men hvordan gør man?
Det er tydeligt, at firmanavnet til din perlevirksomhed, ikke er en uvæsentlig detalje. At vælge det rette navn, er en ren jungle. Bare rolig – vi er den guide, der hjælper dig igennem rejsen. Målet er klart: det perfekte navn til din perlevirksomhed!
Sådan virker vores navnegenerator
Vores navnegenerator er både sjov og nem at bruge. Og vi tør godt love dig en masse fede navne. Det kræver dog, at du også kommer på banen. Nok er vi eksperter i navne – men det er dig, der kender din perlevirksomhed ud og ind!
Få det, som du vil
Selvfølgelig har du allerede idéer og forestillinger om det perfekte navn. Med vores filtre kan du præcisere hvilken branche, din virksomhed tilhører. Du kan også bestemme placeringen af nøgleordet, antal ord navnet skal bestå af og hvor mange tegn, det må bestå af.
Kort fortalt, så kan du altså sidde i førersædet, når det gælder de navne, vi genererer til dig. Det er nemlig dig, der bestemmer. Vi giver bare en hjælpende hånd i idéudviklingen. Herudover vil vi gerne fortælle dig lidt mere om at vælge det bedste navn. Læs derfor gladeligt videre.
Dine ord
Netop fordi du er bossen, så er det også dine ord, vi har brug for. Vi kan ikke generere navne til dig, hvis ikke du udstikker retningen. Derfor er det næste skridt dit – du skal nu finde en håndfuld fede nøgleord.
Find nøgleordene
Du finder bedst nøgleordene, når du snakker om din perlevirksomhed. Ved at beskrive virksomhedens kerneaktivitet, din målgruppe og din forretningsplan, bliver det snart klart hvilke ord, der bedst beskriver dig. Brainstorm, eventuelt sammen med en partner.
Udvælg til sidst de stærkeste nøgleord. Hvad beskriver essensen af din virksomhed? Hvad adskiller dig fra mængden – og hvad skaber et branchefællesskab? Når du har valgt dine nøgleord, kan du lege med navnegeneratoren.
Fri leg
Med nøgleordene i baghånden er der dømt fri leg. Smid dem ind i navnegeneratoren og indstil eventuelt dine filtre. Se så, hvad der sker. Nu kan vi kaste en masse skønherlige navne op i luften, og de matcher alle din perlevirksomhed!
At finde det perfekte navn er en proces, så derfor kan du frit anvende generatoren igen og igen. På den måde kan du afprøve forskellige idéer, kombinationsmuligheder og tanker. Noter undervejs de allerbedste kandidater til firmanavnet. Nu er det nemlig på tide at komme nærmere ind på, hvad det gode navn indeholder …
20 navneidéer til perlevirksomheden
En ting er tomme ord – en anden er beviser. Derfor vil vi gerne vise dig 20 pragtfulde navneidéer til perlevirksomheden. Nu kan du se, at vi holder hvad vi lover!
- Perlen
- Perlehøsten
- Perlerama
- Vild med Perler
- Enhjørningens Perle
- Pastel Perler
- Globale Perler
- Perlevenner
- Perleleg
- Perfekte Perler
- Global Beads
- The Beadle
- Beadology
- Beadmania
- Bead World
- I’ve Got a Bead Feeling
- BeadKeepers
- A Way of Beading
- Bead Harvest
- Bead Outlet
Vælg det perfekte firmanavn
Der er mange overvejelser, som du bør gøre dig, når du vælger navnet til din nye perlevirksomhed. Nedenfor oplister vi nogle af dem, som vi anser som særlig vigtige.
Tænk over sproget
Ovenfor fik du 20 sjove navneforslag. De første 10 navne er danske navne – de næste 10 navne er på engelsk. Begge ting kan noget – på hver deres måde.
Danske navne giver udtryk for dansk tradition. Det er nemt for dansktalende kunder at vide hvad virksomheden står for. Stavning og udtale bliver lettere, og det passer ind i det danske miljø.
Engelske navne har en international klang, og de åbner døren for en globaliseret virksomhed, der også nyder godt af udenlandske kunder. Det kan enten være med filialer i udlandet eller gennem turister, der nyder godt af perlevirksomheden, når de besøger Danmark.
Du kan selvfølgelig også vælge et helt tredje sprog. Hvad med latin, italiensk eller måske fransk? Hvilket sprog du vælger, er op til dig – bare husk, at der med valget følger en stil, der er med til at forstærke dit brand. Sørg derfor for et velvalgt navn, der matcher dit ønskede image.
Få styr på formalia
Der er også nogle helt basale ting, som du skal have styr på. Vi har allerede sørget for én af dem – vi tjekker nemlig, om domænet er ledigt. Ellers bliver det svært med en online tilstedeværelse.
Tjek CVR-registret
På CVR-registret kan du tjekke, om firmanavnet er ledigt. Dit navn skal nemlig være unikt – det nytter ikke noget at forelske sig i et navn, der allerede er optaget. Et lille fif: På siden kan du også lure konkurrenterne af, for der er masser af data om alle danske virksomheder herinde!
Husk selskabsbetegnelsen
Din virksomhed skal indeholde en selskabsbetegnelse, foruden selve navnet. Det vil sige, at hvis din virksomhed er et anpartsselskab eller et aktieselskab, skal det indgå i navnet. Det betyder ikke, at det ligefrem skal være en del af dit logo – det skal bare formelt indgå i navnet.
Vær ikke som de andre
Dit navn til perlevirksomheden skal være unikt. Vi har allerede snakket om, at det skal være tilgængeligt – men det må altså heller ikke minde om andre navne. Gå derfor i en stor bue uden om HAMA-inspirerede navne, for det ender bare galt. Find i stedet for din egen niche!
Vær ærlig
Du skal sige det, som det er – og dit firmanavn skal være ærligt. Du har selvfølgelig lov til at bruge en vis kunstnerisk frihed, men det må ikke være vildledende. Påstår dit navn noget, som du ikke kan holde, kommer du i nemt fedtefadet. Undgå derfor misvisende navne, der ikke passer til din kerneaktivitet. Husk også, at hvis kerneaktiviteten ændrer sig, kan det være, du skal ændre virksomhedens navn igen.
Få styr på detaljerne
Et navn er kort og komprimeret. Derfor skal du få det mest ud af hvert eneste tegn. Du skal derfor nørde detaljerne, så du presser mest muligt ind i dit forholdsvis begrænsede navn.
Stavning
Tænk først og fremmest over stavningen. Er den let at gå til? Kræver det en kandidatgrad i dansk at gennemskue det? Det bedste navn er let at stave til. Så bliver det nemlig også nemmere at huske og gengive.
Du må selvfølgelig gerne være kreativ, ligesom vi så Hobbii var. Du kan også inkludere tal eller tegn i dit navn, hvis det giver mening (ligesom 7-Eleven, som har en modig kombination). Et firmanavn er hævet over dansk retstavning, men sørg for, at det ikke stikker helt af. Det skal helst give mening – også selvom du gerne vil være unik.
Udtale
I samme boldgade, så overvej udtalen. 7-Eleven vælger en kombination af tal og bogstaver, men det skaber ikke en besværlig udtale. Tværtimod er det ganske mundret. På samme vis skal dit firmanavn være let at sige, så det er nemt med mund-til-mund-markedsføring.
Kan navnet oversættes direkte?
Endelig, så skal du også være 100% sikker på, at dit navn til perlevirksomheden, ikke har andre betydninger på andre sprog. Det er uheldigt, hvis dit valgte navn gør dig til grin, fordi det har en helt anden betydning på et andet sprog.
Gode råd til perlevirksomhedens navn
Lad os give dig nogle gode råd med på vejen, så du finder et stærkt navn og kommer godt fra start med din perlevirksomhed.
Brug forkortelser
Forkortelser kan være et stærkt virkemiddel. Her får du et kort og præcist navn, der rummer mere betydning, når det foldes ud.
Du kan bruge akronymer (altså initialer fra navnet). På denne måde bliver Annes Perle Oase til APO – men måske har du et bedre forslag? Du kan også bare tage en del af ordene – ligesom LEGO der jo kommer af Leg Godt. Det giver mulighed for korte navne med flere ord.
Beskriv virksomheden
Det er også en god ide at beskrive din perlevirksomhed gennem navnet. Det skal dog ikke ende ud i et alenlangt navn, men tag gerne kerneaktiviteten med i navnet. Har du særligt gode priser, et ekstra stort udvalg eller en unik service? Så hiv det op i navnet, så kunderne kan se det med det samme.
Bliv symbolsk
Hvad med at tage afstand til alt det konkrete – og i stedet for blive lidt mere symbolsk? Du kan slå ordet op og få inspiration. Perler er for eksempel forbundet med muslinger. De er kendetegnet ved at være særligt kostbare og bruges ofte som smykkesten. Det kan være stikord, der fører dig videre i jagten på det gode navn.
Du kan også gå endnu længere med et besøg i symbolleksikonet, der løfter betydningen af en perle højere op. Det kan således symbolisere blandt andet skønhed, frugtbarhed og uskyld. Det indgår i flere kulturelle og religiøse sammenhæng såvel som mytologi. Og det giver altså masser af inspiration til et kreativt navn.
Et symbolsk navn fremstår spændende, intelligent og tillokkende. Det er dog vigtigt ikke at gå alt for langt – dine kunder skal gerne finde frem til betydningen. Har du hentet inspiration i Afrodite, kan du jo vælge at lade hende indgå i dit logo. På denne måde kan du give kunden en ledetråd.