Tips og tricks til vores smarte navnegenerator til juicebarer
At starte en juicebar kan være et godt springbræt til at træde ind i restaurationsbranchen. Med din egen juicebar kan du skabe kapital til at åbne en restaurant, eller også kan du bare fortsætte af juiceruten for at skabe dit helt eget juice imperium!
Uanset hvad du drømmer om, så kræver det et rigtig godt navn, hvis du skal starte en god juicebar. Det er her, at vi og denne navnegenerator til juicebarer kommer ind i billedet! Vi hjælper dig igennem processen med at skabe et godt navn til din juicebar. Vi tager udgangspunkt i vores navnegenerator, som er et fantastisk værktøj! Derudover giver vi dig eksempler på potentielle navne til en juicebar, og vi tager et kig rundt i den virkelige verden for at analysere de eksisterende juicebarers navne.
Vidste du, at Danmark har nogle af de højeste priser i verden, når man taler om kaffe to-go? På trods af dette køber vi danskere glædeligt mange kopper kaffe hvert eneste år. Kan du mon omvende nogle af alle disse kaffedrikkende danskere til at drikke juice i stedet? Hvis du kan gøre det, så er der store pengesummer at hente! Det starter dog alt sammen med et fedt koncept og et godt navn.
20 eksempler på navne til en juicebar
Det kan være helt vildt uoverskueligt, når man skal påbegynde processen med at finde et godt firmanavn. Hvor skal man begynde? Hvad er et godt navn? Du behøver dog slet ikke at bekymre dig! I denne guide hjælper vi dig som sagt igennem hele processen!
Til at starte med vil vi gerne spore din hjerne lidt ind på, hvad det egentlig er, vores navnegenerator rent faktisk kan. Derfor har vi sammensat en liste indeholdende 20 potentielle navne til din juicebar. Fælles for dem alle er, at de er lavet ved at indtaste ganske få nøgleord i navnegeneratoren, hvorefter navnegeneratoren har genereret nedenstående liste lynhurtigt. I dette tilfælde har vi indtastet de to ord “juice” og “business” som nøgleord. Hvis du har svært ved at komme i gang, så er det godt at begynde med at indtaste helt simple og åbenlyse nøgleord. Du kan nemlig altid blive mere specifik senere!
- Spicy juice
- Smash juice
- Bounty business
- Gusto business
- Juiceverse
- Juicelux
- Active juice
- Guru juice
- Target juice
- Tasty business
- Soul juice
- Lion business
- Evoke juice
- Signal juice
- Rocket juice business
- Eagle juice business
- Nurse juice
- Leaner juice
- Disrupter juice business
- Cycle juice
Flere eksempler på navne til en juicebar
Ovenstående liste var måske knap så konkret, men den gav alligevel et godt indblik i, hvad det er, navnegeneratoren kan. For at gøre listen endnu mere specifik kan man tilføje endnu flere nøgleord. Ved at tilføje flere nøgleord vil navnegeneratoren give dig idéer til navne til din juicebar, som passer endnu bedre. Udover at du kan tilføje flere nøgleord, så kan du også indstille et filter. Du kan f.eks. sige, at du udelukkende vil have navne, som indeholder et eller to ord. Jo mere specifik du er i din søgning, jo større er sandsynligheden for, at du finder et navn, som passer rigtig godt til din kommende juicebar.
Vi har lavet endnu en liste med potentielle navne til din juicebar. Denne gang har vi tilføjet flere nøgleord. Vi har tilføjet “fruit” og “tropic”. Du kan derfor se på listen nedenfor, hvad navnegeneratoren skabte baseret på dette:
- Juice cure
- Fruit precious
- Tropic cure
- Juice pure
- Fruit harmony
- Tropic progress
- Fruit skin
- Tropic crisp
- Juice bubble
- Juice expert
- Juice value
- Tropic nexus
- Tropic energy
- Juice utopia
- Tropic mind
- Juice treat
- Fruit bang
- Fruit smash
- Tropic care
- Think tropic
Glimrende navne på eksisterende juicebarer
Ovenfor i denne guide har du nok fået et godt indblik i, hvad det egentlig er, vores navnegenerator kan. Det er virkelig nemt at få en masse inspiration og idéer til navne til en kommende juicebar. I Danmark er vi endnu ikke “hoppet på juicevognen” – i hvert fald ikke, hvis man kigger på landsdækkende kæder.
Vi har kun én stor spiller på markedet. Dette betyder dog ikke, at vi ikke drikker juice. Det betyder bare, at langt de fleste forretninger sælger andet end juice. Det er som regel caféer og restauranter, der også sælger juice. Dette understreger vores argument for, at en juicebar kunne være et godt springbræt, hvis du ønsker at træde ind i restaurationsbranchen. Vi har som sagt allerede én stor juicekæde i Danmark, som vi naturligvis ikke kan komme udenom.
Joe & The Juice
Joe & The Juice blev grundlagt i København i 2002. De sælger primært juice, sandwiches og kaffe. I dag har kæden mere end 200 butikker på verdensplan. Det kan godt være, at vi ikke har mange juicekæder i Danmark, men til gengæld er den, vi har, en virkelig stor kæde.
Mange vil måske sige, at Joe & The Juice er en “landeplage”. Den er nemlig langt mere end bare juice. Det hele handler om image og branding. Her spiller navnet naturligvis en altafgørende rolle. Joe & the juice fungerer super godt som navn. Selvom det er et længere navn, end vi normalt ville anbefale, så fungerer det, fordi det har en god rytme. Det er nemt at udtale, og samtidig er det også nemt at huske. Ikke mindst er det nemt at stave til. Som kunde er man desuden slet ikke i tvivl om, at kæden handler med juice. Navnet formår altså at ramme stort set alle de aspekter, vi jeg typisk vil anbefale, at man tager højde for.
I USA har de langt flere juicekæder. For sjov skyld kan vi derfor dykke lidt ned i disse, og se hvad de hedder, og hvad der gør, at netop deres navne fungerer. Måske det kan give dig en god idé til, hvad din kommende juicebar skal hedde.
Pressed Juicery
I Californien finder man Pressed Juicery. Vi synes, at dette navn fungerer godt, fordi det er simpelt, og samtidig er man som kunde slet ikke i tvivl om, hvad der sælges. Hos Pressed Juicery kan du købe friskpresset juice! “Juicery” er et nyt ord, som firmaet har skabt. Dette er en succes, da ordet ligger så tilpas tæt på det oprindelige “juice”, at man overhovedet ikke er i tvivl. Ved at skabe sit eget ord, i stedet for blot at bruge “juice”, bliver navnet således mere unikt og skiller sig mere ud fra mængden.
Simply Orange
Endnu engang har vi et navn, som er helt simpelt, og som leder kundernes tanker hen på det, som de tilbyder – nemlig juice. Her forventer man som kunde, at man kan få et glas velsmagende appelsinjuice. Simpelt og lækkert.
Tropicana
Tropicana er et af de mere kendte juicemærker. De laver juice af tropiske og eksotiske frugter. Endnu engang har vi et eksempel på et navn, som består af nye ord, men som stadig fungerer rigtig godt.
Gode indsigter til overvejelse
- Hvis du drømmer om at vokse ud over landets grænser, så skal du huske at overveje, om navnet fungerer på både dansk og engelsk. Det vil være en fordel, hvis du fra starten vælger et navn til din juicebar, som ikke er fuldstændig umuligt at udtale på engelsk.
- Det kan være fristende at vælge et navn, som passer til dit specifikke geografiske område, hvor du jo netop vil komme til at placere din juice forretning. Her er det dog vigtigt, at du ikke får skabt et navn, som begrænser dig alt for meget. Derfor skal du spørge dig selv, om det navn, du vælger, kunne fungere lige så godt i den modsatte ende af landet?
- Som du kan se i eksemplerne ovenfor, så findes der flere kæder, som har haft held med at skabe et nyt ord til deres forretningsnavn. Det kan derfor være en rigtig god idé at gøre dette, men der er dog alligevel nogle faldgruber. Du skal f.eks. huske at overveje, om det ord, du skaber, fortsat giver mening. Dine kunder skal nemlig kunne forstå ordet lige med det samme. Hvis dette ikke er tilfældet, så falder idéen nemlig til jorden, og så ville du have været bedre tjent med et “almindeligt” navn. Når/hvis du skaber et nyt ord, så skal du derfor ligeledes overveje, om dine kunder rent faktisk vil kunne stave til det.
Simpel guide til at skabe det bedste navn til din juicebar
Vi giver dig nu en nem og brugervenlig guide til, hvordan du hurtigt kan finde det bedste og mest smagfulde navn til din kommende juicebar.
1. Hvad er din niche?
Inden du kommer alt for godt i gang, skal du spørge dig selv om, hvilken type juicebar du drømmer om at åbne. Her kan du også overveje grundene til, at du ønsker at starte en juiceforretning. Er det, fordi du har en passion for juice? Eller er det snarere for at skabe et springbræt til restaurationsbranchen?
Hvis det handler om at få en fod indenfor i restaurationsbranchen, så er dette værd at indtænke, når du vælger det perfekte navn. Som tidligere nævnt i denne guide, så må du ikke lade dit forretningsnavn begrænse dig!
En god tommelfingerregel er, at dit firmanavn helst skal beskrive din virksomhed. Som kunde skal man nemlig kunne forstå, hvad det er for en slags virksomhed, man har med at gøre – blot ved at læse navnet. Dét er første trin på din vej til at skabe en succes.
2. Hvilke nøgleord passer til din juicebar?
Når du er blevet helt konkret i forbindelse med, hvilken type juicebar du ønsker at åbne, så skal du nu bevæge dig videre til næste trin. Nu skal du nemlig begynde at brainstorme på potentielle nøgleord, som beskriver din kommende juicebar. Nøgleordene skal beskrive din juicebar, eller være ord, som du ønsker, at man som kunde skal associere med din juicebar.
Helt praktisk skal du nedskrive en lang række ord, som beskriver din kommende juiceforretning bedste. Hvad er kernen i din juiceforretning? Hvad er det, du gerne vil udstråle? Hvad er dit image? Hvad er det, du gerne vil brande dig som? Alt dette skal du overveje, mens du skriver en masse ord ned, som passer til din juicebar.
Hvis du stadig ikke er helt med på, hvad det er, vi mener, så lad os give dig et par eksempler. Nedenfor finder du en række nøgleord, som vi har valgt, hvis vi selv skulle beskrive vores helt egen fiktive juicebar:
- Økologisk
- Lokalt
- Socialt
- Budgetvenlig
Ovenstående er altså blot nogle af de ord, som vi gerne vil have, at folk forbinder med vores fiktive juicebar. Vi anbefaler naturligvis, at du laver en meget længere liste.
3. Brug vores navnegenerator til juicebarer
Når du har lavet en lang liste med nøgleord, er du godt klædt på til næste trin i processen. Her skal du nemlig kaste dig ud i at bruge vores navnegenerator til juicebarer. Som tidligere nævnt er navnegeneratoren intet mindre end genial til komme på en masse gode idéer og inspiration!
Til at begynde med skal du indtaste et eller flere af dine nøgleord i navnegeneratoren. Prøv at se, hvilke resultater navnegeneratoren skaber på baggrund af dette. Hvis du er tilfreds med resultaterne, så kan du i princippet stoppe her. Vi vil dog anbefale, at du prøver at opsætte et filter samt tilføjer og fjerner nogle af nøgleordene. Jo mere specifik og konkret du kan være, jo større er sandsynligheden for, at du finder det bedste navn til din juicebar!
4. Spørg dine kunder, og lav en markedsundersøgelse
Dette trin kan godt være lidt angstprovokerende. For nu vil vi bede dig om, at gå ud i verden og tage fat i din målgruppe. Det kan godt være, at du selv synes, at du står med en liste med rigtigt gode potentielle navne til din juicebar, men de eneste, som kan give dig et ægte svar, er din målgruppe.
For at få succes skal du appellere til din målgruppe. Derfor er det vigtigt, at du allerede nu inddrager dem i processen. Det kan sagtens være, at din målgruppe har nogle værdifulde indsigter og tanker omkring de firmanavne, som du har stående på din liste. Måske kan din målgruppe slet ikke forstå et eller flere af navnene, så er det ligesom udelukket? Måske falder målgruppen pladask for det navn, som du ikke selv har den store tiltro til? Det er alt sammen noget, som vi kun kan gætte på. Derfor er det så vigtigt, at du går ud og undersøger markedet og får snakket med din målgruppe.
5. Undersøg, om navnet er ledigt, og husk domænet
Dette trin i processen behøver nærmest ingen forklaring, vel? Det giver lidt sig selv, at du naturligvis skal undersøge, om det navn, du forelsker dig i, overhovedet er ledigt?
Hvis navnet ikke er ledigt, så bliver du nu nødt til at bevæge dig videre til det næstbedste navn på din liste. Sådan fortsætter du, indtil du står tilbage med et godt og solidt navn, som ikke mindst er ledigt at bruge. Husk derudover at undersøge, om domænenavnet også er ledigt. Hvis det er ledigt, så skynd dig at få det købt hurtigst muligt!