Navnegenerator til Drikkevareleverandører

Døb dine drinks med uforglemmelige navne – brug vores drinknavnegenerator. Sæt gang i mundvandet med et læskende navn. Generer idéer her!

1. Vælg Dine Drinknavne-Søgeord

Hvilke ord smager din drink af? Indtast dem i AI-navnegeneratoren.

2. Få Drinknavne-Idéer

Klik og få super idéer til drinknavne via generatoren. Gør dem bedre ved at justere på navnelængde, stil og struktur.

3. Vælg Drinknavne

Gem altid de bedste navne. Afklar om domænet er ledigt, og hvis det er – ja, så har du et muligt drinknavn!

Hvorfor er det en god idé at starte en drikkevarevirksomhed op?

Der er mange grunde til at starte en drikkevarevirksomhed, for vi kommer ikke udenom, at der er et kæmpe marked for det, og det er et marked, der tyder på, at det vil fortsætte med at eksistere. Kigger man på danskernes forbrug af alkohol, så er det stort. Faktisk er danske unge dem, der drikker mest i hele Europa i deres aldersgruppe.  

Helt generelt ligger det dybt i os danskere at skulle drikke til stort set hver lejlighed, der byder sig. Vores drukkultur kan spores helt tilbage til nogle af de første beretninger fundet om os. Så alt tyder på, at dette er et marked, der er kommet for tusinde år siden, og det er kommet for at blive. Helt generelt tyder al historie på, at druk har eksisteret overalt i verden  lang tid før vores moderne verden. Så det er intet problem at kigge ud over Danmarks grænser, når du starter din drinksvirksomhed op.   

Sådan navngiver du din drikkevarevirksomhed

Nu har vi fastlagt, at markedet er stort, og der er mange forbrugere. Med et stort og ikke ligefremt nyt marked vil der også være nogle konkurrerende virksomheder. Derfor er det vigtigt med et navn, der skiller sig ud, men det skal også være noget, der er til at huske. 

Man kan derfor bruge vores navnegenerator til drikkevareleverandører til at få et hav af idéer og navne til ens virksomhed. Man kan benytte vores generator til at få hurtige idéer eller til et fast virksomhedsnavn.

Sådan bruger du vores navnegenerator til drikkevareleverandører

  1. Brugen af vores navnegenerator er meget ligetil. Man skriver blot et ord ind i søgemaskinen, hvorefter den så genererer nogle navne, der indeholder det benyttede ord.
  2. Man kan også benytte sig af nogle forskellige funktioner, som gør søgningen og genereringen mere specifik efter ens specifikke behov. Man kan bl.a. vælge, hvilken kategori navnet skal bruges til. Der er også mulighed for at stille nogle krav til, hvilket navne maskinen skal generere. 
  3. Den helt smarte funktion, vores maskine tilbyder, er, at den kan tjekke, hvilke hjemmesidedomæner, der allerede er brugt til de enkelte virksomhedsnavne.
    Som prikken over i’et er det gjort muligt at gemme sine foretrukne navneforslag, så man ikke glemmer dem undervejs.  

20 idéer til navne til drikkevareleverandører

For at give en bedre idé om, hvad vores navnegenerator til drikkevareleverandører kan, har vi prøvet at komme med nogle eksempler på, hvad vi selv fik frem, da vi brugte den. Du kan se navnene nedenfor:

  1. Smagende Venner
  2. Svunden Smagsløg
  3. For Alle
  4. Store Smage
  5. Boblende Drømme
  6. Gule Glas
  7. Gamle Nye
  8. Bryghuset Blå
  9. Fra Passion
  10. Helt Klart
  11. For Sjov
  12. Velsmagende Væsker
  13. Den Forelskede
  14. Flere Drinks
  15. Finere Glas
  16. De Syv
  17. To Mennesker
  18. Bare Billig
  19. Mindre Øl
  20. Eksklusiv Tørstig

Når man skal bruge vores navnegenerator til drikkevarevirksomheder, så handler det om at tænke på og skrive alle de ting ned, som man tænker på, når man tænker på virksomhedens produkt. Sælger man øl, vin eller cider, skal man finde ud af, hvad der popper op i hovedet på en, når man tænker på de ting. Man skal derefter skrive dem ind i vores generator. Det er sådan, man får de bedste navneresultater. 

Vi har forsøgt at finde nogle af de bedste drikkevareleverandører efter vores smag. Det er navne, som vi mener kan og vil gøre en forskel for virksomhedens succes på et ellers meget populært marked – bare for at yderligere understrege vigtigheden i at have et godt og unikt navn til sin virksomhed. 

Vi forsøger at beskrive, hvad vi mener, de enkelte navne kan hver især, og hvorfor vi netop mener, at de har fat i noget med deres navn. For at kunne det er det ofte også vigtigt at vide, hvad virksomheden står for, og hvad de producerer. Netop dette må man godt kunne aflæse i navnet. 

Cocktail Company

Cocktail Company – det lyder altså bare godt, det er nemt at sige, og det er ikke noget, man sådan lige glemmer. Navnet beskriver hurtigt og tydeligt, hvad det er, og hvad de producerer. Så når man skal huske navnet, er det blot at tænke på, hvad det nu var, de lavede. Ikke nok med, at de to ord i navnet har lige mange stavelser, så ruller det også godt på tungen, og dette er et godt middel til at huske navnet. 

Carlsberg

Vi har valgt at inkludere Carlsberg på listen, fordi bryggeriet besidder så meget genkendelse og historie. Det er et gammelt virksomhedsnavn, faktisk et af de ældste. De kunne godt have valgt at forny sig og have fundet på et nyere og anderledes navn, men i stedet har man valgt at beholde det over 100 år gamle navn. Det er noget, folk husker og genkender den dag i dag, for det er en virksomhed, der altid har været der for alle os, der lever i dag.  

Evil Twin Brewing

Evil Twin Brewing har også en historie, som fanger os og forbrugeren. Det er dog noget helt andet end Carlsbergs oldgamle historie. Deres historie foregår i nyere tid. Den handler om nogle brødre med stridigheder, som har strakt sig helt ind til deres erhverv, som er at brygge øl. Med den baggrund besluttede en af brødrene at kalde sig den onde tvilling, og det har givet hans bryghus og ølvirksomhed navnet. Det er en sjov og anderledes historie, der giver virksomhedens navn noget at fortælle om. 

Bold 

Her har vi et navn, som er anderledes og til dels ret dristigt. Bold, altså modigt på dansk, er jo en konkret udmelding om, hvad vi skal forvente af den her drikkevareleverandør. De lover altså deres kunder at være modige, og hvem vil ikke være det? På den måde kan man også lade sig huske som virksomhed. At turde noget og at bane vej frem for sine kunder er noget, folk lægger mærke til, og formentlig også noget de vil forfølge og dermed købe deres produkter. 

NohrLund

Nohrlund er en cocktailvirksomhed, som arbejder på at bringe det nordiske køkken ind i lækre cocktails. Når man ved det og smager deres produkter, samt læser navnet på virksomheden, så kan man jo godt mærke samspillet mellem det nordlige og Nohrlund. Her er der altså en virksomhed, som har sit navn efter, hvad deres drinks nu skal afspejle og smage af. Når man smager Nohrlunds drinks, får man en bid af virksomhedens navn med i drinken i form af en nordisk smag. 

Fælles for mange af virksomhederne er, at de er navngivet således, at de kan bruge navnene på det internationale marked. Det er muligt for andre at udtale og ofte også forstå de forskellige navne. Dette kan være vigtigt, hvis man sigter efter at komme ud over Danmarks grænser med sin drikkevarevirksomhed.
Et andet tema for de her virksomhedsfortællinger er, at deres navne er nemme at huske.

6 tips til at lave et unikt virksomhedsnavn 

Her kommer vi med vores seks bedste forslag til, hvordan man kommer på det bedste og mest unikke navn til en drikkevareleverandør. Det er ikke altid lige nemt at genopfinde den dybe tallerken – derfor er vi her for at hjælpe dig på rette vej.

1. Ørehængende og nemt at huske

Der er mange måder, man kan prøve at blive husket på som virksomhed. Dog er den nok mest effektive metode, efter vores mening, at man har et ørehængende navn. Man skal have et navn, som sætter sig i folk, og dermed gør det nemt at huske. Det kan være ørehængende gennem rim, genkendelse fra noget andet, eller måske lyder det bare fedt. Tag bare et navn som Coca-Cola. Det lyder godt, når det består af to ord med samme startbogstav, det er lige langt og har lige mange stavelser.  

2. Ud af boksen

Vi lever i en tid, hvor man konstant forsøger at være anderledes og skille sig ud, samtidig med man gerne vil passe ind. Man kan vel sige, vi lever i et samfund med individet i fokus. Derfor skal vores virksomhedsnavne også fokusere på at være individuelle og skille sig ud fra mængden. Man bliver jo nødt til at følge med tiden. Navne på drikkevareleverandører er ikke en undtagelse, så tænk ud af boksen, og skil dig ud fra mængden. Står der 9 brune stearinlys og 1 grønt foran en, så er det det grønne stearinlys, man vil huske.

3. Er man den eneste? 

Lad os sige, du har fundet sit helt perfekte navn. Det eneste, du mangler at gøre, er at få det sort på hvidt, og så er det officielt. Så tjek lige, om navnet allerede er i brug, eller om nogen har et navn, som minder for meget om det ellers perfekte bud. Det ville være ærgerligt at begynde at bygge sin drikkevarevirksomhed op omkring et navn, som man i sidste ende alligevel ikke kan bruge. Det giver en masse spildt arbejde og unødvendige bump på vejen, der kunne være undgået med lidt søgen på nettet i de helt tidlige faser af navngivningen.  

4. Brainstorm

Enhver idéfase burde starte med en brainstorming, uanset om det så handler om design, ferier, tegninger eller navne. Prøv også at være helt åben overfor alle de idéer og navne, der nu end måtte komme frem i hovedet. Sig dem højt,  tænk over dem, og sortér de dårlige fra senere i din idéfase. Når du er åben overfor alle idéer, giver det en meget mere flydende kreativitet og tankemylder til, hvad ens drinksvirksomhed nu skal hedde. En god tommelfingerregel er, at der findes ingen dårlige forslag i en brainstorming. Det giver alle mulighed for at åbne op med deres idéer uden at skulle bekymre sig, om de nu er gode nok i andres øjne. 

5. Spørge forbrugerne

Når man skal vurdere, om et virksomhedsnavn fungerer, er der så noget bedre end at bruge en navnegenerator til drikkevareleverandører? Jo, det er at spørge forbrugeren selv. De mennesker, der skal købe ens drinks, er værd at spørge. Så tag ud og snak med folk, der er i din virksomheds målgruppe, og del eventuelt hvilke navne, I er kommet frem til under brainstorming-fasen. Det kan jo være, at ens eget favoritnavn ikke falder i god jord hos ens målgruppe. Det ville være ærgerligt at vælge det forkerte navn, fordi man ikke engang tog sig tid til at snakke med dem, man ellers skal forsøge at tilfredsstille med ens produkter. 

6. Brug vores navnegenerator til drikkevareleverandører

Vores sidste og formentlig bedste råd på listen. Hvis alle de andre råd fejler, og man stadig ikke har fundet det navn, der føles rigtigt endnu, så er der håb at finde med vores navnegenerator til drikkevarevirksomheder.

Undgå fejl, når man navngiver sin virksomhed

I en navngivningsproces er det vigtigt at have fokus på detaljerne, så man undgår sjuskefejl, der kan fremstille virksomheden i et dårligt lys. Det er jo vigtigt at huske, at virksomhedens navn er noget af det første, man ser og bliver præsenteret for. Så det er af stor betydning, at man gennemgår, om ens navn har nogle fejl eller mangler. Det betyder, at man skal huske at tjekke stavefejl, grammatiske fejl eller forkert brug af ordene. 

Hvorfor er det vigtigt med et godt virksomhedsnavn?

Virksomhedens navn er på mange måder virksomhedens ansigt udadtil. Det er noget af det første, man lægger mærke til som forbruger. Derfor er det ekstremt vigtigt, at navnet er noget, man husker – noget, der lyder godt, noget der repræsenterer virksomheden og er unikt. Formår man at finde et navn med de egenskaber, giver man sin virksomhed nogle rigtig solide byggesten og forhåbentligt et navn, der kan styrke ens virksomheds succes.

Ofte stillede spørgsmål (OSS)

Det vigtigste er, hvordan det lyder og føles, når man siger navnet. Det skal føles godt og nemt, når man siger det. Det kan man gøre med rim eller lige mange stavelser. Du kan også lave dit eget ord og kombinere det med et ‘rigtigt’ ord.

Du kan også lave allerede eksisterende ord om, så de lige passer med det, du søger, og måske gøre dem mere relevante. Du kan måske gøre dem federe og sjovere at sige. Det gør det mere genkendeligt og nemt at huske.

Når man skal finde et navn til sin sodavand, så kan det komme fra mange ting. Men det mest oplagte og brugte er smagen eller måske udseendet. Det kan inspirere til navnet. Man kan prøve at finde ord eller lave ord, der minder en om sodavandens smag eller udseende. Det giver navnet og sodavanden en sammenhæng, som gør den nemmere at genkende og associere til.

Forfatter

Victor Jove

Victor Jove

Victor er en indholdsforfatter med over 5 års erfaring. Han har skrevet artikler om en bred vifte af emner, herunder virksomhedsnavne, SaaS og andre.

Vis alle indlæg fra

We use cookies to offer you our service. By using this site, you agree to our: Se vores cookie politik