Du kan være sikker på, at vi har faktatjekket vores indhold for at sikre, at du får den mest pålidelige og opdaterede information til dine forretningsbeslutninger. Lær mere om vores faktatjekproces
Idéer og navnegenerator til medievirksomheder
Når du skal til at etablere en ny medievirksomhed, er det vigtigt, at du tænker godt over, hvilket navn du giver den. Navnet skal nemlig appellere til kunder og skabe troværdighed til dit firma. Samtidig skal det være interessant nok for potentielle kunde, så de bemærker dig. Der findes nemlig mange medievirksomheder både i Danmark og internationalt – og mange af dem har ingen hørt om. Det er derfor vigtigt, at du formår at skabe et navn og en hype omkring navnet. Dermed bliver din virksomhed kendt i medieverdenen.
Hvad må man kalde sin medievirksomhed?
Der er som sådan ikke nogle faste regler for, hvad man må eller ikke må kalde sin medievirksomhed. Der er kun den ufravigelige regel, at din virksomhed ikke må hedde det samme som en anden dansk virksomhed. Når det kommer til medievirksomheder, er det desuden en rigtig god idé også at undgå internationale kendte navne. Medievirksomheder opererer ofte på tværs af landegrænser. Derfor kan du nemt komme i problemer, hvis din virksomhed hedder det samme som en tysk, amerikansk eller anden udenlandsk medievirksomhed.
Selvom der ikke er deciderede regler – bortset fra den ovenfor – så er der masser af gode råd til, hvad man skal og ikke skal kalde sin nye medievirksomhed. Der er nemlig klare mønstre, når medievirksomheder navngiver sig selv. Kigger vi bare på danske TV-kanaler, kan vi se, at der ofte indgår en mediebetegnelse, et nummer eller en lokation. Et godt eksempel er DR, der er en forkortelse af Danmarks Radio. DR var det første mediehus, der udgav dansk tv, og derfor har DR’s kanaler nummereringerne DR1, DR2 – og senest – DR3.
Nummereringen markerer altså, hvornår den pågældende kanal gik live. TV2 er navngivet med mediebetegnelsen ”TV” og tallet ”2”. Fordi de var den anden danske tv-kanal, benytter man lokationsbetegnelser for kanaler, der afviger fra hovedkanalen i indhold. Således har TV2 lokalkanalerne TV2 Fyn, TV2 Nord osv. Når det kommer til aviser, er der ligeledes en mediebetegnelse og en lokationsbetegnelse. For eksempel: Jyllands-Posten og Fyens Stiftstidende.
20 unikke navne til medievirksomheder
- Forretningsrapportagen
- Musiknørderne
- Rock for Ældre Mennesker
- Fynske Festivaller
- Hunderadioen
- Fiskeavisen
- BroderTV
- Essentielle Medier
- Borderline Radio
- Smørrumnedre Historisk Arkivavis
- Glasposten
- Flaskeposten
- Benavisen
- Fionia FM
- Charlie på Kanten
- Ayas Haveprogram
- TVNova
- Aarons Podcast
- Dimma med Lyd
- Dansk Middelmand
20 navneidéer til medievirksomheder
- Ordlyd
- TVStrik
- SkrædderFM
- Abekattens Podcast
- GodBog
- Morgenjuristen
- Aftenforskeren
- Dagens Academia
- Radio Kattegat
- Ejendomsmæglernes Podcast
- Derry Radio
- KingFM
- TV-Carrie
- Fiskejournalen
- Radio Salem
- Heksemesterens Podcast
- Vi med Havaneser
- Marketingsmaven
- Filmfakta
- Radiolyden
De bedste eksisterende medievirksomhedsnavne
- Aller Media
- Berlingske Media
- Egmont Fonden
- JP/Politikens Hus
- Jysk Fynske Medier
- Nordjyske Medier
- North Media
- SBS Radio
- Sjællandske Medier
- 365 Media Scandinavia
- Danmarks Radio
- Colourbox
- Den Korte Avis
- DK Production
- InfoMedia
- Mediehuset København
- NewSpeek Networks
- Scanpix
- Melfarposten
- Sublime Subtitling
Forskellige typer medievirksomhedsnavne og deres indflydelse
Mediekoncern
En mediekoncern, også kaldet et større mediehus, er en meget stor virksomhed med mange ansatte, der tjener en større programorientering. Det kunne eksempelvis være TV2 eller Danmarks Radio, der faldt ind under denne kategori. Hvis du ønsker at starte en mediekoncern op, så er det en god idé at vælge et medievirksomhedsnavn, der skaber respekt. Samtidig skal det forklare, hvad dit mål med mediekoncernen er. Det ville eksempelvis ikke give mening at kalde et større mediehus for ”Lars’ podcast”, da det er alt for specifikt. Du skal derfor sørge for at løfte medievirksomhedens navn op på et makroniveau. Dermed kan du skabe så mange forgreninger som overhovedet muligt i selve navnet.
TV kanal
En TV-kanal kan som udgangspunktet kaldes hvad som helst. Der er ikke nogle grænser for, hvad du må eller ikke må kalde din tv-kanal. Når man ser på andre TV-kanaler, tegner der sig dog et billede. Langt de fleste tv-kanaler er deskriptive i deres navne. Et eksempel er: TV2 Fyn, der er TV2’s regionale tv-kanal på Fyn. Der er altså ingen tvivl om, hvem kanalens målgruppe er: borgere på Fyn. Et andet eksempel er Animal Planet. Her er det ikke målgruppen, der er en del af navnet. Derimod er det kanalens indhold, der er centrum for kanalens navngivning. Animal Planet handler om dyr. Du må derfor gøre op med dig selv, om du ønsker den ene eller den anden model. Men for os er det tydeligt, at dette er den model, som langt de fleste tv-kanaler følger.
Undertekstfirma
Langt de fleste undertekstfirmaer, der arbejder inden for medieindustrien, vælger at inkludere ”subtitle” i deres firmanavn. Dette er dog på ingen måde et krav. Det gør det blot langt lettere for store kunder som Netflix og HBO at anerkende firmaets værdi. Hvis du ønsker at stifte en virksomhed, der arbejder med at tekste medieproduktioner, kan det derfor være en fordel at følge industristandarden. Du bør derfor inkludere dit primære arbejdsområde i selve navnet på virksomheden. Men som sagt er dette på ingen måde en regel. Der findes andre virksomheder, der tekster for kendte mediekoncerner, som ikke overholder denne noget rigide regel. Du kan derfor med fordel prøve at undersøge andre alternative navneløsninger på vores navnegenerator til medievirksomheder.
Streamingtjeneste
Streamingtjenester har mange forskellige navne, og der er faktisk meget lille sammenligningsgrundlag med hensyn til deres navne på nuværende tidspunkt. Det skyldes formodentligt, at disse kanaler er forholdsvis nye og ikke har haft mange år til at etablere sig. Det har de store tv-kanaler. Navne som Netflix og HBO har meget lidt med hinanden at gøre, men er begge ekstremt succesfulde. Du kan derfor prøve at eksperimentere med akronymer, forkortelser og sammentrækninger, når du skal navngive din nye streamingtjeneste. Hvis du allerede har indhold, kan du eventuelt inkludere dette indhold i navnet på din streamingtjeneste – som vi har set det med Disney+ og Danske Filmskatte. Men igen, der er ingen faste regler for streamingtjenester endnu. Du kan derfor prøve vores navnegenerator til medievirksomheder og se, hvilke valgmuligheder du får præsenteret. Derefter kan du danne dig et overblik og en mening.
Filmproducent
Filmproducenter er ofte fondsdrevet, og derfor er de noget mere låste, hvad angår de navne de kan tillade sig at benytte. Ofte vil bidragsyderne og investorerne have en del af kagen og beder derfor om at få deres navn inkluderet i virksomhedens navn. Det ses eksempelvis hos Egmont og andre lignende virksomheder. Når det er sagt, så er det selvfølgelig ikke et ufravigeligt krav, og det kan sagtens gradbøjes. Vi anbefaler dog, at du forhører dig med dine investorer. Hvad tænker de om dine overvejelser? På den måde viser du både goodwill overfor dine investorer, samtidig med at du får større kunstnerisk frihed i dit valg af virksomhedsnavn for din filmproducent.
Avis
Aviser er som regel meget lokalt forankret. Det skal forstås på flere måder. Det handler om både kundesegmentering, lokationen samt hvilket tidspunkt, stifterne mener, man bør læse avisens produktioner. Et eksempel på dette er Fyens Stiftstidende. Navnet henvender sig kun til borgere på Fyn. Et andet eksempel er Morgenavisen Jyllands-Posten. De er både lokalt forankret i Jylland og indskærper hvilket tidspunkt på dagen, virksomheden vil have, at deres kunder læser deres avis på. Igen er der ikke tale om et ufravigeligt krav, men derimod en industristandard. Den kan du med fordel kan læne dig op ad, når du skal finde på et navn til din nye avis. Alternativt kan du prøve at indtaste nogle keywords i vores generator til medievirksomhedsnavne og se, hvilke alternativer du bliver præsenteret for.
5 gode råd til valg af medievirksomhedsnavn
Kend din kundekreds
Når du skal vælge et navn til din nye medievirksomhed, er det vigtigt, hvem dine kunder skal være. Skal det være en stor mediekoncern, hvor du skal have flere hundrede ansatte? Eller skal det være en podcast, hvor I måske er to personer ansatte? Det har relevans for, hvor kreativ du kan tillade at være med dine medievirksomhedsnavne. Jo større du vil gå, des mere konservativt skal dit navn være. Dette er ikke en begrænsende regel, men når man kigger bredt på både nationale og internationale medievirksomheder, står en ting klart: Jo mindre disse er, des mere kreative kan man tillade sig at være med navnet.
Vær konservativ
Som nævnt ovenfor skal man være konservativ. Hvis du etablerer et større mediehus, der har græsrodsbevægelse i Varde som emneområde, så er det en god idé på en eller anden måde at inkludere enten Varde eller græsrodsbevægelser i medievirksomhedsnavnet. På den måde er dine potentielle kunder og investorer fuldstændigt på det rene med, hvad dit mediehus har fokus på. Dette gælder i mindre grad, hvis du starter en mindre medievirksomhed op. Således kan du let starte en lille lokal podcast op, uden at du behøver gå særligt konservativt til værks med navnet. Du kan faktisk kalde den, lige hvad du vil, uden at det nødvendigvis får den store betydning for din virksomheds succes. Men igen: Tjek, hvad dine kunder søger efter.
Tjek konkurrenterne
Som det er tilfældet i alle andre elementer af en opstartsfase, så er det klogt at lure dine konkurrenter af. For det første ønsker du ikke at kalde din medievirksomhed det samme som en allerede eksisterende medievirksomhed. For det andet har de meget værdifuld information på deres navn, som du kan udnytte fuldstændigt gratis. Du bør derfor altid tjekke i CVR-registret og se, hvilke navnekombinationer der har størst succes, og så forsøge at spejle det i dit eget navn.