Navngiv din virksomhed med vores navnegenerator til food trucks
Food trucks er lige som madboder og streetfood, og det er et fænomen i stærk vækst, både i udlandet men så sandelig også herhjemme i Danmark.
Måske har du selv prøvet noget fra det store og varierede udbud af streetfood, som i dag kan findes i de fleste større byer eller ved forskellige arrangementer her i landet. Måske har du endda leget med tanken om at gå skridtet videre og åbne din egen food truck?
Hvis dette er tilfældet, så er der selvfølgelig mange overvejelser, du bør gøre dig, både personligt og forretningsmæssigt. Men én ting står dog helt klart: Du har brug for et stærkt og fængende navn, så du kan skille dig ud fra den allerede temmeligt store mængde af konkurrenter. Det er lige præcis her, vores navnegenerator til food trucks kommer ind i billedet.
Herunder vil du få inspiration samt tips og idéer til et rigtig godt navn til netop din food truck. Derudover vil du få en mere klar idé om, hvordan vores navnegenerator til food trucks fungerer og kan hjælpe dig.
Sådan bruger du vores navnegenerator til food trucks
Det er supernemt! Navnegeneratoren er bygget på et simpelt princip, som samtidig er meget effektivt til at give dig inspiration til at navngive din egen food truck.
I de eksempler, vi viser dig længere nede, har vi blot indtastet nogle få ord, som vi forbinder med streetfood og madboder. I løbet af ingen tid fik vi en lang liste med forslag, og så er det bare med at vælge dem, der af den ene eller anden grund appellerer mest til dig.
Du er naturligvis velkommen til at fodre navnegeneratoren med andre ord, som du synes kan være interessante at have med i dit navn. Husk som altid på, at det er tilladt at lege med ord og forskellige sammensætninger af ord, som er en smule utraditionelle og kan vække opsigt. Du behøver altså ikke nødvendigvis undgå, at navnet muligvis kan virke en smule skørt eller skævt.
20 idéer fra vores navnegenerator til food trucks
Vær opmærksom på, at dette blot er et lille udsnit af de navne, vi fandt interessante. Du vil måske have helt andre præferencer, men måske er der alligevel et forslag eller to på listen, som vil kunne inspirere dig. Mange takeaway-steder vælger i dag et engelsk navn, og dette afspejler sig også i denne liste. Men det er selvfølgelig helt op til dig, hvordan du ønsker at navngive din food truck.
- Truckadeli
- Fodertrækket
- Kryddervognen
- Truck Amok
- Truck Vitamin
- Madpaladset
- Måltidsvognen
- Rikkes Madvogn
- Little Truck of Hotwings
- Den Varme Vogn
- Hurtig Hamburger
- Food Power
- Kvik og Spicy
- Måltidskompasset
- Veggiewagon
- Hurtig Feast
- Food Elegance
- Beefateria
- Truck it
- Tacobussen
Hvorfor er et virksomhedsnavn så vigtigt?
Meget ofte er navnet, og et eventuelt logo, både det første og eneste som dine potentielle kunder kender om din food truck. Det er ikke meget, men ved at tænke lidt kreativt og dristigt kan du faktisk vende dette til din fordel.
Alle ord skaber billeder i vores hoveder, uanset om vi vil det eller ej. Tænk blot på etablerede navne som ‘Rebelfood’, ‘Thrilla in Manilla’ eller ’Bon Bon Buggy’, der alle må siges at sende temmeligt kraftige signaler. Så hvis du kan fylde den indre biograf hos folk med en film, der både lyder spændende og appetitlig, så er du allerede godt på vej.
Du kan også overveje, om navnet skal sige noget om den mad, du sælger. Dette kan være alt fra tacos, pita, vegetarisk eller noget helt fjerde. Det kan også dreje sig om kulinarisk geografi såsom vietnamesisk, mexicansk, thai eller amerikansk.
Uanset hvad du vælger, skal navnet også helst skille sig ud fra mængden, og det må gerne være noget, der får folk til at stoppe op. Det er kun fantasien, der sætter grænser, og med et interessant navn vil man være mere tilbøjelig til at huske din food truck, hvilket dermed vil skaffe dig flere kunder.
Hvad skal man tage til overvejelse, når man vælger et firmanavn?
Udover at skille sig ud og blive lagt mærke til kan du også overveje, om navnet passer til dine planer inden for områder som:
Noget du virkelig brænder for
Naturligvis skal du have en passion for det du sælger – du skal altså have hjertet med. Du skal selvfølgelig ikke åbne en food truck, hvis du har en kæmpe drøm om at åbne en eksklusiv og dyr restaurant.
Du skal til gengæld brænde for den mad, du tilbereder og sælger, og samtidig turde vise dine kunder at du elsker dit job. Dette vil øge deres glæde ved at købe din mad, og det vil give dem en god købsoplevelse, som de længe vil huske, hvilket vil få dem til at fortælle deres venner og bekendte om din food truck.
Alt dette må dit navn meget gerne afspejle. Du kan også tænke over, om dit navn måske kunne inkorporeres i udsmykningen af din bod – i farverne eller det logo, du vælger at bruge.
Hvilke arrangementer du gerne vil komme ud til
Hvis du åbner en restaurant eller en café er du nødt til at sidde og vente på, at kunderne kommer til dig. Du skal bruge en masse tid og energi på at markedsføre dig, så du bliver mere synlig.
Har du en food truck, skal du ikke vente på, at kunderne kommer til dig. Du kan heldigvis køre til dem. Om det drejer sig om en festival, en byfest, en firmafest eller en privatfest, så kan du køre direkte hen til, hvor kunderne befinder sig, eller hvor de gerne vil have, du møder op.
Rent markedsføringsmæssigt vil du på denne måde kunne reklamere for dig selv hele tiden, og har du et godt produkt og et matchende navn, så vil de kunder, du automatisk møder, nemlig kunne huske dig. Derfor skal du også overveje, hvor specialiseret du ønsker at være. Satser du benhårdt på tapas, eller kan du mere eller mindre fremtrylle det, som kunden ønsker?
Dit overordnede brand og dine medarbejdere
Det er vigtigt, at din food truck har et tydeligt brand, som huske og genkendes, både når du kommer ud på vejene, og når du optræder på de sociale medier, som du også skal huske at være aktiv på. Her kan navnet hjælpe dig.
Et fængende navn vil altid tiltrække mere opmærksomhed og dermed flere mulige kunder. Hvis du skal have ansatte, skal du også overveje at afsætte ressourcer til at oplære personalet i både madlavning, brug og vedligeholdelse af maskinerne samt sikkerhedsforanstaltningerne.
Men det er også vigtigt, at medarbejderne forstår dit brand, og det ‘feel’, du gerne vil have omkring din virksomhed. Et godt brand vil øge et eventuelt personales motivation og dermed forbedre kundernes oplevelse.
5 tips til at finde et fængende navn til din virksomhed
1. Vær modig
Uanset om du vælger at bruge vores navnegenerator til food trucks eller ej, så skal du ikke holde dig tilbage, når det handler om at finde på et godt navn. Efterhånden som der dukker flere og flere madboder og food trucks op med streetfood, er det vigtigt, at du har et navn som folk kan huske.
Man kan sige, at det faktisk ikke kan blive for skørt, når det handler om navnet. Der sker absolut intet ved, at du har et navn, som folk taler om med deres venner og familie. Dog kan det være klogt at sikre sig, at navnet er til at udtale; de færreste bryder sig nemlig om at føle sig til grin, når de nævner deres foretrukne madbod.
2. Gør dit hjemmearbejde
Du kan nemt google dig frem til navnene på andre food trucks i din by eller område. Dette bør du gøre, for så bliver det nemmere for dig at finde på et navn, der er 100 % unikt og skiller sig markant ud fra dine konkurrenter. Måske er du uheldig, at der er en anden, der har et navn med et ord, du rigtigt gerne vil bruge. Hvis det er tilfældet, så anbefaler vi, at du udskifter ordet. Det er ikke godt, hvis nogen kommer til at forveksle navnene, så prøv at finde et navn, som ingen har hørt om før. Tænk også over hvilke navne, du selv lægger mærke til, og som du kan huske, efter du har slukket for din skærm.
3. Tal med andre
Når du har fået lavet en liste med mulige navne, som du kan lide (måske ved at bruge vores navnegenerator til food trucks), så kan det godt betale sig at bruge noget tid på at høre, hvad andre syntes om dine potentielle navne.
Prøv derfor at få feedback fra så mange mennesker som muligt, idet alle bedømmer navne og ord helt forskelligt. Måske har du en særlig målgruppe i tankerne, og så er det selvfølgelig vigtigt, hvad personer i denne målgruppe mener. Du kan derfor stille dem spørgsmål i retning af:
- Hvad er det første, du tænker på, når du hører navnet?
- Hvad forbinder du med ordene i navnet?
- Er dette et sted, du gerne ville besøge?
I denne proces kan du også tænke over, hvilket image/indtryk navnet skal udstråle. Skal det eksempelvis lyde eksklusivt og avanceret, eller skal det snarere være mere jordnært og let tilgængeligt?
Brug de adspurgtes feedback til at foretage eventuelle ændringer og forbedringer. Når du har gjort dette, så vil du nu have det bedre med din endelige beslutning; for nu ved du jo, at dit navn er noget, som folk kan lide.
4. Undersøg, om domænet er ledigt
Det kan være et mareridt, når man har fundet det helt rigtige navn, som er både opfindsomt, fængende, iørefaldende, og som sender de helt rigtige signaler, og man så efterfølgende finder ud af, at man ikke kan bruge det på nettet.
Det er rigtig ærgerligt at skulle skrotte et navn, bare fordi domænet er optaget, så undersøg tidligt i processen, om du rent faktisk kan bruge navnet. Det tager blot et par enkelte klik og kan spare dig for en masse bekymringer. Ved at bruge vores navnegenerator til food trucks vil du heldigvis også kunne undersøge, om domænenavnet er ledigt. Nemmere bliver det ikke.
Prøv dog at undgå navne, som minder om virksomheder, man kender i forvejen. Dit navn skal helst være helt unikt og ikke skabe forvirring om, hvilken food truck der er din. Det kan være fristende – men er dog typisk en dårlig idé – at vælge et navn, der læner sig for meget op ad noget allerede kendt.
5. Brug vores navnegenerator til food trucks
Det kan nemt ske, at man kommer til at sidde lidt fast, når man skal finde på et navn til sin virksomhed. Så her vil vi gerne minde dig om vores navnegenerator til food trucks. Det eneste, du skal gøre, er at indtaste et ord eller to, som du gerne vil have, indgår i dit navn. Så får du tonsvis af brugertilpassede idéer og forslag, som næsten ikke kan undgå at inspirere dig.
Du kan nemt slette eller tilføje et nyt ord, hvilket navnegeneratoren med det samme vil reagere på. Navnegeneratoren til food trucks er online lige her og rigtig nem at bruge. Du taber i hvert fald intet ved at prøve den, og med den mængde af forslag, den genererer, er der sandsynligvis noget, der vil inspirere dig.